Instrumentalundervisning

Elsker du musik? – meld dig ind i Musikskolen

Vi kan ikke love dig, at du bliver lige så dygtig som Mozart eller Metallica. Men vi kan love dig, at du bliver meget bedre, end du er nu, hvis du øver dig. Og vi er også ret sikre på, at det bliver rigtig sjovt.

Udover soloundervisning tilbyder vi undervisning på hold à to elever på følgende instrumenter:
Guitar, ukulele, el-bas, klaver, keyboard, violin og bratsch. Hvis du har aftalt med en ven eller veninde, at I gerne vil gå sammen, kan du skrive det i beskedfeltet, når du tilmelder dig. Du kan også tilmelde dig alene til undervisning for to. Så vil musikskolen vurdere, om der er en egnet anden elev, vi kan sætte dig sammen med.

Holdundervisning i trommesæt:
Hvis du er 8-10 år, kan du gå til trommesæt på hold. Læs mere længere nede på siden.


Soloundervisning

  • Accordeon
  • Basun/trækbasun
  • Blokfløjte
  • Bratsch
  • Cello
  • Computermusik
  • El-bas
  • El-orgel
  • Fagot
  • Guitar, akustisk
  • Guitar, elektrisk
  • Harmonika
  • Horn/Valdhorn
  • Keyboard/Synthesizer
  • Klarinet
  • Klaver/Piano
  • Kontrabas
  • Obo
  • Saxofon
  • Trommesæt
  • Trompet/Kornet
  • Tuba
  • Tværfløjte
  • Ukulele
  • Violin

Hvis du skulle have lyst til at lære at spille et andet instrument end dem, der står på listen ovenover, så ring til os. Så gør vi, hvad vi kan for at hjælpe dig.

Tid og sted:

Soloundervisningen finder sted en gang om ugen i lektioner à 25 eller 50 minutters varighed. Til begyndere anbefaler vi, at du tilmelder dig 25 minutter.

Når du har tilmeldt dig, vil du, hvis du får en plads, blive kontaktet af din lærer i tiden op til sæsonstart med henblik på at aftale tid og sted for undervisningen. Det gælder både for fortsætterelever og for nye elever.

Pris:
3 rater à 1.050 kr. for 25 minutter om ugen
3 rater à 2.090 kr. for 50 minutter om ugen.

Desuden betales i alt 50 kr. for hele sæsonen som en afgift til Copy-Dan for undervisningsmaterialer. Beløbet betales som et engangsbeløb sammen med den 1. rate.



Trommehold for 8-10 årige

(Obs: holdstart 2. februar)

Er du 8 – 10 år gammel?
Kunne du tænke dig at prøve at spille på trommer?
Og kunne du også godt tænke dig at spille trommer sammen med andre, f.eks en god kammerat eller ven?  

Så kan musikskolens nye trommehold godt være noget for dig. Vi skal nemlig spille trommer på holdet.

Vi spiller på trommesæt, som man spiller på med trommestikker, og som er med i næsten al den gode musik, du hører.
Vi spiller også andre trommer. F.eks. congas og andre rytmeinstrumenter, som vi spiller på med hænderne.

Vi skal spille en masse fede rytmer og også tale om, hvad man bruger trommerne til i musikken.
Vi spiller i vores egne lokaler på Solrød gl. skole, hvor vi har gode instrumenter at spille på og god plads at være på.

Så hvis du synes at trommer er superseje og godt vil lære at spille på dem, så er det vores nye trommehold du skal melde dig til.

Jeg håber, vi ses :).

Masser af hilsner fra Jens Peter


Praktisk

Lærer: Jens Peter Rasmussen

50 min. en gang om ugen i 16 uger.

Torsdag 14.30-15.20, Solrød Gl. Skole, Højagervænget 31.
Første undervisningsgang: Torsdag 2. februar, 2023

Pris for 16 uger: 666 kr.

 

 

Siden er sidst ændret: 15-12-2022 Til top